Nogle dag er bedre end andre.

Det her er IKKE et, “giv mig noget medlidenhed indlæg”, det er blot et indlæg det beskriver, at alt ikke er så lyserødt, som vi nemt kan udgive vores liv for at være på IG eller facebook.

Det er nu 3,5 mdr. siden jeg startede på mit nye og mega spændende job, på intensiv afdeling. For det første har det været den vildeste omvæltning af mit liv efter at have fået min datter, og for det andet er det bare et mega krævende job. Krævende på den måde, at jeg virkelig skal være skarp, på pleje, medicin, respirator, anatomi, fysiologi, scanninger, lejring, mobilisering, hjertesygdomme, lungesygedomme, hjertestop behandling, sårpleje og jeg tror jeg kunne blive ved. Jeg har stor respekt for alle de super seje kollegaer jeg har på intensiv, for h….. de kan meget. Nogen gange tænker jeg ved mig selv, “mon jeg bliver lige så god”?

I går var så en af de dage, hvor jeg tænkte jeg bliver sgu ALDRIG så dygtig som mine kollegaer. Jeg syntes alt gik galt, vil lige indskyde at min patienten lever endnu! Men jeg havde virkelig en følelse af ikke at slå til, og det var både som person, sygeplejerske og værst af alt MOR.

Som person, fordi jeg ikke levede op til mine egne forventninger, som sygeplejerske, fordi jeg syntes alt jeg lavede gik i koks og jeg slog ikke til, havde ikke styr på tingene og som mor, fordi jeg bare havde brugt så meget energi på at tænke åndsvage tanker om mig selv og mit virke, at jeg ikke havde energi til andet end at se på tabletten med min datter. Bevares det var også vældig hyggeligt, og hun nød det, men da jeg gik i seng var det med tåre, og store forventninger til hvad morgendagen ville bring.

I dag har derimod været god, jeg gik hjem fra arbejde og følte jeg havde slået til, jeg havde været skarp til stuegang, jeg havde styr på behandlingen til min patient, og jeg havde sågar energi til leg og endnu mere hygge da jeg kom hjem til min lille pige og kæreste. Næsten vigtigst af alt, jeg havde energi til en løbe tur.

Når jeg løber, giver det mig mere energi, og mere lyst til at løbe. Jeg er så stolt af mig selv hver gang jeg kommer af sted, og ved det er det helt rigtige for mig at prioritere.

I dag går jeg i seng med fornyet energi, og har lagt dagen i går i glemmekassen, nu ser jeg frem ad, mod mere udvikling som sygeplejeske, menneske og mor.

Frk. Kruse