Mon tankerne er de samme?

Efter jeg har fået min datter, har jeg gjort mig mange tanker, især i tiden lige efter min fødsel.

I dag har jeg været til barnedåb hos en dejlig lille dreng, og kom til at sidde sammen med et par, som jeg ikke har set i laaang tid, vi blev enige om at det var to år, så vi havde noget at indhente. Jeg får på et tidspunkt stillet et dybt spørgemål, “hvordan er et så at blive mor”? Mit svar kom promte, “det er det størreste, jeg har oplevet”. Efter jeg er kommet hjem, er mine tanker begyndt at rulle, for ja det er det størreste, men der er MANGE flere tanker. Jeg husker, jeg på et tidspunkt tænkte “hvorfor føler jeg ikke noget”, min kærlighed til dette lille væsen var/er så stor at følelsen bare var, en tom fornemmelse. Jeg har aldrig fortalt nogen om den tanke, da jeg så ville tro at andre ville syntes jeg var en dårlig mor, for selvfølgelig skal man kunne mærke den kærlighed, men der var altså dage hor jeg kun havde en tom fornemmelse. Det skal lige understreges at jeg ELSKER min datter højt. Jeg blev i dag bekræftet i, at jeg ikke har været eneste om den tanke og følelse.

Jeg havde også ofte en tanke der gik på, “hvad tænker andre, når jeg nu gør sådan her”? Vi mennesker har det ofte med at tænke sådanne tanker, men personligt er det ikke noget jeg gør så meget i. Men skal da lige love for at den kom efter jeg havde født. I de første par måneder var det en tanke der fyldte rigtig meget i mit hoved, for hvad tænkte venner og familie om den måde jeg var/er mor på. Der findes ingen manual til hvordan man håndtere en lille baby. Jeg syntes jeg havde ret gode odds, jeg har kendt mange babyer, og passet endnu flere, men nu stod jeg med min egen, og var den der skulle tage de tunge beslutninger, og hvad tænkte de nærmeste så? Jeg kunne ikke bare aflevere hende til nogen, når jeg ikke lige havde svaret på hendes behov, men jeg har gjort det SÅ godt jeg kunne, og har opdaget at min kæreste og jeg er et godt team

Jeg manglede dæleme den røde tråd at hive i, efter vi kom hjem fra hospitalet, men efter nogle uger, hvor denne tanke var kommet og gået, tog jeg den beslutning, at den ikke skulle fylde min hoved mere.  – Jeg gør det så godt jeg kan, og så længe min datter ikke er syg eller noget så gør jeg det rigtig. Og ja hun får kage, slik og sodavand, men det er jo ikke hver dag, og det er MIN beslutning at give hende det!

Jeg tror det er tanker alle nybagte som “erfarende” mødre går med, men det er ikke noget man taler om, heller ikke med sin mødregruppe, det fortryder jeg egentlig, så det er da helt sikkeret noget jeg vil gøre næste gang jeg får en baby, hvis altså de tanker er der.

Frk. Kruse