Over and done.

Det nye eventyr er begyndt.

IMG_5545

 

Det er nu 14 dage siden jeg afsluttede mit C9 eventyr, og jeg er faktisk stolt af mig selv. Jeg tør godt at sige ” JEG ER TOTAL SEJ“!!! Jeg har holdt de sunde vaner og formået ikke at spise slik, og jeg har egentlig heller ikke haft lyst.

Nu er mit nye eventyr begyndt, jeg er begyndt på mit forløb med min personlige træner/coach. Jeg er fyldt med motivation, og gå-på-mod, jeg ved jeg kan klare denne rejse. Jeg har sagt til mig selv MANGE gange før, at nu er det altså denne sommer jeg vil ligge på stranden og være hende den pæne tynde, der er stolt af sig selv, og ja, så tænker du nok, det kommer ikke til at ske, du har barn og mand, og slet ikke tid til at tage på stranden, men hov hov så ligger jeg bare i min have og tænker det, pyt med der ikke er nogen der skal se på mig, så længe jeg er stolt af mig selv. Jeg VIL være stolt af mig selv!!!!

Det forholder sig jo så også sådan at jeg har meldt mig til Arhus City halvmaraton til sommer, så jeg er så småt i gang med løbetræningen. Jeg har før gennemført Århus City halvmaraton, faktisk to gange. Det er noget nær det fedeste løb jeg har løbet. I 2011 gennemførte jeg H.C Andersens marathon i Odense, men følelsen efter at have gennemført mit første halvmaraton i 2012 var vildere end i Odense. Ikke sagt at jeg ikke havde det fedt efter maraton, jo jo bevares, det er jo immervæk 42,195 km, men jeg GLÆDER mig altså vildt til at løbe i Århus igen. Denne gang er mit mål at løbe den på under 2 timer. Jeg løb mit sidste halvmaraton i 2014, dengang var jeg gravid i 8. uge, og gennemførte på 2 timer og 18 min. (så vidt jeg husker), det vil sige jeg skal løbe 18 min af min sidste tid, og det kræver dælme træning. Derfor er jeg gået så småt i gang… Kom endelig og hep på mig og de 15.999 andre der er seje og stiller op i Århus.

Citater4 af mine nye motto’er. Kan man have så mange motto’er?

God aften til alle, og SÅ hepper vi lige lidt ekstra på at håndboldherrerne tæver Sverige.

Frk. Kruse

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Over and done.