6 down, 3 to go.

Over and done.

IMG_5467

Så kom dag 10, og jeg står nu på egne ben, har ikke en fast plan mere for min indtagelse, nu er mit C9 eventyr over. Meeeeen jeg stopper ikke her, jeg har fået blod på tanden, og er fuld af energi. Jeg er tilfreds med mine resultater, og føler jeg har overskud til at kæmpe videre og ikke mindst lyst. Jeg vil fortsat tage shake med på arbejde og spise fra den frie liste, så man kan vel godt sige jeg fortsætter på C9.

Jeg har besluttet at gøre noget der er meget grænseoverskridende for mig, men jeg syntes det giver det bedste billede på hvilken forandring C9 kan gøre på ens krop. Jeg har besluttet at offentliggøre et før og efter billede (selfie), jeg er jo langt fra mit mål, for at være helt præcis er jeg 12,5 kg fra mit mål, men jeg skal nok nå det! Og jeg VIL nå det.

Nå men her er mit billede – Før og efter C9

 

 

 

 

Jeg syntes selv det er tydeligt på min mave og mine lår. Jeg har tabt 2,8 kg og 46,5 cm fordelt på hele kroppen. Jeg har under forløbet ikke følt mig sulten, men i starten blev min psykiske sult ikke stillet, men min fysiske sult gjorde. Nu bliver begge mætte, og til aften har jeg fået sund pizza, det er som før nævnt vigtigt for mig at min familie ikke lider under at jeg skal tabe mig, så har været meget opmærksom på at den mad jeg skulle have var noget min familie også kunne spise. Faktisk har min kæreste tabt 3 kg siden jeg er startet på C9, dette kun ved at indtage mindre og sundere mad, for det var ikke lige ham at hoppe på C9, men vi har et skønt vennepar, som har været på C9, sidenløbende med mig. Vi startede samme dag og har støttet hinanden gennem forløbet, der har dog ikke været det store behov for støtte, da det bare er gået så godt for os alle. Nå, men resultaterne for min veninde er minus 2,5 kg og 59 cm fordelt på hele kroppen, for hendes kæreste var det minus 4,5 kg og 17 cm. Jeg syntes det er så fine resultater, vi alle er kommet igennem med, jeg er stolt.

Nu er mit første delmål i 2016 nået, at gennemføre C9, det næste er at jeg den 9 marts skal have tabt 5 kg, det vil sige at jeg skal tabe mig 2,2 kg mere inden. Det tænker jeg godt jeg kan!!! Og hvorfor så lige den 9 marts, jo det er fordi det er min føds’dag, og der vil jeg gerne give mig selv den gave og motivation.

Den 20 januar, starter jeg på mit forløb med min personlige træner. Det kommer til at foregå på et hold, så jeg er sikker på mit konkurrence gen kommer frem og jeg vil give den hele armen. Det forløb vil jeg blogge meget mere om, når jeg er kommet i gang.

Jeg ligger lige opskriften på den sunde pizza ud i dette indlæg, hvis nogen skulle være interesseret.

4 store gulerødder og 4 store pastinakker – De rives og blandes med 4 æg 3 dl havregryn. (jeg plejer nogen gange at komme lidt mere gryn i, hvis det er store æg. Derefter fordeles det hele på en bageplade i et jævnt lag, og bages i 20 min ved 200 grader.

Derefter kommes fyldet på, jeg plejer at komme et hakket løg og hvidløg i tomatsovsen, og komme det på som det første. Derefter er det fri fantasi. I dag kom vi salatblanding, revet ost, peberfrugt, chorizo pølse og mozzarella på.  Derefter bages den igen i 15 min ved 200 grader og Den smagte SÅ godt!

 

Frk. Kruse

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

6 down, 3 to go.