Nu er beslutningen taget

Julestress?

 

Julen står for døren, og jeg tror jeg er klar, men jeg føler mig stadig “stresset” og presset. Jeg ELSKER jul, og vil hvert år have det bedste ud af det, derfor står jeg tidligt op juleaften, går i kirke (min synder bliver forladt én gang om året), ser Disneys jule show, spiser en masse mad og julehygger med gaver og snoller… Altså MAX jule-hygge.

Det er bare som om i år, ikke det samme. Jeg har et ønske om at give min datter en fantastisk første jul, men mit overskud til at jule er VÆK, jeg har ikke engang fundet alt mit jule pynt frem 🙁 Jeg gør dog hvad jeg kan, og jeg tror ikke hun syntes hun bliver snydt.

Jeg havde i fredags en dyb samtale med en god kollega, den handlede om det arbejdsmiljø vi går i på psykiatrisk hospital. Vi bliver hver dag, eller i hvert fald næsten hver dag, der findes også gode dage på mit arbejde, kaldt luder, dumme kælling, klamme so og det der er værre. I fredags kunne jeg ikke containe mere, containe er, at rumme patienten og dennes udtalelser, for så at give det tilbage til patienten når denne har det godt og er klar til at arbejde med det, det skal gives tilbage på en konstruktiv måde. Jeg har længe gået hjem, og været sur og ked af det, grundet at jeg dag efter dag er blevet svinet til af patienter, jeg blot ønsker at hjælpe. Og i fredags kom den sidste dråbe der fik bægeret til at flyde over. Jeg syntes det er skide pinligt at sidde og tude på mit arbejde, især foran elever og studerende, men det er altså nogen gange sådan det er, de skal jo også vide at det er et hårdt miljø vi befinder os i, men øv hvor er det nitten at sidde der og tårerne bare triller.

Jeg tror at ovenstående er grunden til at jeg ikke føler jeg giver min datter den første jul hun fortjener, mit overskud er simpelhed væk, men i dag har jeg så taget endnu en beslutning……. Jeg vil give min datter den BEDSTE første jul, og glemme alt hvad der sker på mit arbejde lige i tiden, indtil jeg igen skal på arbejde (kl. 23 den 24/12). Jeg vil bruge juledagene på at være sammen med min familie og svigerfamilie, jeg vil glemme klumpen i maven, hovedpinen og presset på mig som sygeplejerske, og NYDE vores lille juleferie. Når min vagt er slut den 25/12, vil jeg igen glemme det, og nyde flere jule dage i det vestjyske.

MEN….. når juleferien er slut og nytåret skudt i gang, vil jeg begynde at overveje hvad der skal ske med mig, udover at ligge mine spisevaner og trænings mønster om, vil jeg overveje om det er i psykiatrien jeg skal slå mine folder som sygeplejerske, det bliver en lang og sej proces, og jeg håber jeg finder min hylde og at jeg ikke behøver gå og være  sur og ked af det. Jeg tror ikke det er julestress jeg har, og egentlig heller ikke stress, men noget andet, og det er “noget andet” jeg ikke vil have, jeg vil heller ikke have stress. Jeg vil æde alt det mad og jule-snoller jeg kan, og når året render ud, starter jeg på at finde min hylde, hvor jeg kan se mig selv i øjnene og være glad for at være væk fra min datter på grund af arbejdet…

Jeg vil ønske alle en god jul, og håber alle får den jul som de ønsker.. GLÆDELIG JUL.

 

Frk. Kruse

3 kommentarer

  • Malene

    Det er simpelthen så befriende at læse din blog! Jeg tror ikke der er nogen, som kan sige sig fri for at have været der, men forskellen er at du tør sætte ordene ned på skrift og deler dem med alle andre! Du er pisse sej – husk det når du ikke synes du strækker til. Du er sgu sej

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    ❤️️❤️️❤️️
    Øv øv, du skal nok finde rette hylde. Dem der ikke har plads til dig, er godt dumme. Du pynter så pænt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Velkommen til et af livets utallige vejkryds;) Vi udvikler og ændre os, pludselig bliver andre ting meget vigtigere end det der før var så rigtigt. Hav hjertet med og tro mig, nærhed og kærlighed er langt vigtigere end den perfekte juleudsmykning;) Af sted med dig, mod nye udfordringer:)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu er beslutningen taget