Det nye eventyr er begyndt.

Forandringer skal der til…….

images46U1EZ8ANu har jeg haft min først coaching time, med min personlige træner, og skal da lige love for at mit liv og tanker blev sat i perspektiv. Jeg vil prøve at forklare hvad jeg er kommet frem til efter en fantastisk samtale.

Først brainstorm….. Hvad er mit mål med dette? Overordnet er det at tabe 15 kg, hvad vil det gøre for mig at tabe 15 kg?? Jo, jeg vil få mere selvtillid og velvære, mere overskud i hverdagen, mere energi, lyst til at leve sundt og fortsætte og alt i alt vil det give mig et godt liv. Jeg siger ikke at jeg ikke har et godt liv nu, for bevares det har jeg, meget godt endda, men ved at nå mit mål, jeg vil kunne være en bedre MOR og KÆRESTE. Hvis det overstående skal koges ned til en sætning vil den lyde sådan: Opnå mere overskud og energi i hverdagen. – overskud til familien, MIG og mit arbejde. Spørgsmålet er så, vil jeg opnå overskud og mere energi ved at tabe 15 kg? – Nej sikkeret ikke, derfor hedder det nu at det er spejlbilledet der bestemmer og IKKE vægten, det jeg holder fast ved er at jeg skal ned til min før graviditets vægt, og kunne passe str. 38-40 i bukser. Jeg har sat mig for at jeg vil opnå mit mål på 10 måneder, altså 1 december 2016.

9892e38d2704333779d9d5b4d45197ba_zpsa8d3defe

Jeg skulle også forestille mig hvilke forhindringer jeg kan møde på min vej. Min STORE forhindring er min samvittighed over for min datter og kæreste. Som det ser ud lige nu får jeg virkelig dårlig samvittighed når min datter skal have lange dage i vuggestuen, til dette blev jeg spurgt, hvorfor?, kan hun ikke lide at være der? – og jo hun er tosset med at være der, og det handler om 2 sølle timer, hvor hun alligevel sover. Jeg har den idé, når jeg har fri, skal hun hentes til sin anden lur kl. 14, i stedet for at sove derover, og hente hende kl 16. Jeg skal simpelthen lave min MOR-REGL om, for hvad sker der ved at hun er der over 2 timer mere, hun går i hvert fald ikke i stykker og jeg er ikke en dårlig mor fordi jeg først henter hende kl 16, det positive vil være at jeg får to timer mere til at nå hvad jeg vil på mine fridage og vigtigst af alt jeg kan nå at få trænet igennem. Jeg vil, ved at ændre min tanke gang, blive en bedre mor for min datter, jeg vil få mere overskud til at deltage i legen på gulvet og ikke kun sidde i sofaen og håbe på hun vil putte til vi skal spise, for det gider hun sgu da ikke, men min energi er opbrugt. Hvad min kæreste angår, vil det nok til tider gå ud over vores tid om aftenen sammen, men når vi så har tid sammen, vil jeg med disse ændringer være mere på, og helt sikkeret blive en bedre kæreste. Jeg ved min kæreste støtter mig, og han har aldrig brokket sig over at jeg én gang imellem kommer af sted i den tid vi vil kunne have sammen, tværtimod! Der kommer andre dage vi kan have sammen, vi har hele livet……

Hvis jeg skal ligge mig selv på en skala fra 1-10, hvor 1 er øv og 10 er JUBIII, så ligger jeg på 3-4 stykker, her talte vi om hvad der skulle til for at komme op på en ren 4. For at komme derop skal jeg i gang med træning og få struktur på min hverdag samt komme MOR-REGLEN  til livs. Jeg VIL ramme 10 på skalaen når jeg når mit mål, og ja, herefter vil der komme nye forhindringer, men dem tager jeg som de kommer. Når jeg så er på en 10ér, har jeg struktur på hverdagen, træner 3 gange om ugen minimum, jeg har overskud og er primær GLAD, jeg kan komme i bukser der er str. 38-40, jeg går i shorts (uden at syntes det hele klasker), jeg vil være inde i en god cirkel, hvor jeg kan holde mine gode vaner, min sunde livsstil, og næste gang jeg bliver gravid, vil jeg være fit gravid.

Det er ikke kun MOR-REGLEN jeg skal have gjort bug med, jeg har flere REGL SYSTEMER, som skal rettes ind, sådan at det bliver det sunde og fornuftige valg jeg gør mig. Jeg skal gøre op med mig selv hvad der er realistisk, hvad er det for nogle mål jeg sætter mig, vil jeg kunne opnå dem og indfri dem, og skal der være belønninger når jeg når et delmål, og hvad skal det såfremt være?

Jeg var motiveret, inden denne samtale, men skal lige love for at jeg er TOP MOTIVERET nu…

3086865cab9f95a7

Frk. Kruse

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det nye eventyr er begyndt.