Næsten et år er gået……

Der er gået næsten et år siden jeg lavede mit sidste indlæg. Og hvorfor egentlig, ja det spørger jeg også mig selv om. – måske har jeg ikke haft noget at melde ud om, måske har jeg ikke været i det rigtige mode til at berette om hvad der sker med og i mig, måske har tiden ikke været der, måske har min følelse af fiasko bare fyldt for meget til at jeg har følt, det ville hjælpe mig at berette om det.

 

I Oktober 2016, tog jeg den beslutning at sige mit job op, uden at have et andet. Jeg var kørt ud hvor jeg ikke kunne kende mig selv, og jeg kunne næsten ikke være i det. Jeg havde godt en mdr. hvor jeg bare lå i sofaen efter at have afleveret min datter i vuggestue, for at stå op igen når hun skulle hentes. Jeg bare lå og lå. Og nåe ja… jeg spiste også MEGET………. Det var efter den mdr. at det rigtig gik op for mig at jeg spiser på mine følelser, og i denne mdr. var de et stort kaos, så det resulteret i at jeg tog omkring 4 kg på, for uden de 4 kg jeg havde taget på inden min opsigelse. Jeg var nu i plus 8 kg på kontoen.

Jeg begyndte ligeså stille at søge nye udfordringer i mit arbejdsliv. Jeg havde dog ikke den rette følelse med i det. Jeg var til talrige samtaler, men svaret var hver gang at min erfaring ingen for det givende område ikke var stor nok. Og bevares min arbejdserfaringen som sygeplejerske rakte også kun til psykiatrisk- og en anelse intensiv sygepleje, og alt det jeg lærte på intensiv ikke hang fast, grundet den stress tilstand min krop var i. Jeg blev en dag sidste i oktober, kaldt til samtale på Horsens sygehus. Kort efter at have sagt ja tak til den samtale, fik jeg besked om at jeg gerne måtte komme til en anden i samme hus, dog på samme tid….. Jeg rykkende den ene og kørte af sted to dage i træk. Jeg tog den beslutning at jeg gik til disse samtaler og var mig selv. Jeg ville være ærlig omkring min situation, om min afgang fra intensiv og at jeg i bund og grund ikke var dygtig nok til at være på sådan en afdeling, men at jeg har mange andre kvaliteter. Jeg var så heldig at få et vikariat på 6 mdr. og efter en mdr blev det forlænget med yderligere 6 mdr. og efter 6 mdr. blev jeg fast ansat. Jeg har fundet min rette hylde i min arbejdsliv og jeg nyder at tage på arbejde hver gang. Følelsen af ikke at slå til i sit fag er modbydeligt, jeg var, da jeg startede på mit nye job, ramt på min faglighed og det gjorde ondt helt ind i blodårerne. Denne følelse gik hurtig over, og jeg fandt ud af at jeg er en god sygeplejerske, og at jeg kun er blevet stærkere af at have været igennem den følelsesmæssige ruchetur jeg har været på.

Jeg er dog ikke kommet af med de 8 kg. jeg erhvervede fra april til november 2016, men kommer tid kommer råd. Jeg er ved at bygge en motivation op.

Hvad motivere os egentlig???

Jeg har det sidste stykke tid tænkt over hvad der egentlig motivere mig……. Jeg følger flere på de sociale medier der har deres egen kamp mod de forbandede kg, og flere af dem klare sig super godt, men jeg er kommet til den konklusion at det ikke er der jeg skal finde min motivation. Nej, jeg tror nærmere at jeg, skal finde den inde i mig selv, jeg starter hver mandag på kur, og den holder lige præcis til min første pause på arbejdet. Jeg har INGEN rygrad, men jeg har fundet ud af at livsstilen Sense er en god livsstil for mig, så mon ikke jeg skal til at finde min motivation og komme i gang. Min bikini krop skal nemlig luftes til september i Malaga, og der gider jeg altså ikke have vinke arme og lår eller en mave der gynger som var det budding den var fyldt med. Jeg må op på hesten og i gang igen. Faktisk er det kun mig der kan gøre det, og ingen andre. Den eneste jeg skal hanke op i, er mig selv. Nu må det blive til andet en bare snakken og ønsket. Ønsket skal gå i opfyldelse.

Nå nu er jeg tilbage, og har kun et spørgsmål; Hvad motivere dig? – er det at se at andre kan, og så kan du også. Eller er det at losse dig selv så hårdt bag i, at du ville ønske du aldrig havde forsøgt at losse? Hit me, med der motivere dig.

Er der egentlig andre i samme båd som mig, måske vi kunne lave en klub…. baaahhhh

So long people ……..

// frkKruse